Præparatet består af et stykke af prostata. Prostata er sammensat af en mængde tubulo-alveolære kirtler holdt sammen af bindevæv, i hvilket der findes glatte muskelceller.
På præparatets skarpt afskårne snitrand findes en del af urethra, som en let krummet kanal begrænset af en foldet slimhinde. I umiddelbar nærhed af urethra ses de kirtler, der findes i urethras slimhinde - mucosakirtler; de andre kirtler - submucosa kirtler og hovedkirtler danner den eksterne del af prostata. Der er ikke ingen tydelig grænse mellem den centrale og den perifere zone.
Kirtlerne varierer meget i størrelse og er ligesom deres udførselsgange beklædt med 2-laget epithel. I nogle af kirtellysningerne ses indtørret acidofilt sekret (corpora amylacea).