Lammelse

En 20-årig kvinde henvender sig på grund af forbigående lammelse i venstre arm og venstre ansigtshalvdel varende ca. 20 minutter...

Case af Søren Sindrup

Start »

En 20-årig kvinde der henvender sig på grund af forbigående lammelse i venstre arm og venstre ansigtshalvdel varende ca. 20 minutter. Tilfældet forekom for en uge siden og nu har hun igen helt normal funktion og føler sig rask.

Hvad er din første handling?

Foretage neurologisk undersøgelse Uddybe anamnesen Henvise til MR-scanning af hjernen Henvise til EEG

Neurologisk undersøgelse

Den neurologiske undersøgelse er normal inklusiv normale kranienerver, ingen ekstremitetslammelse, ingen sensibilitetsforstyrrelser, ingen ekstremitetsataksi samt normale dybe reflekser og normale plantarreflekser.

Hvad er din næste handling?

Uddybe anamnesen Henvise til MR-scanning af hjernen Henvise til EEG Tage standardblodprøver med hæmatologi, infektionstal og væsketal Foreslå diagnose

Anamnese

Du kan nu uddybe anamnesen ved at stille de rigtige spørgsmål. Du skal vælge de fem mest relevante spørgsmål – hverken flere eller færre!

Klar til at gå videre

Uddybet anamnese

Hermed svar på dine spørgsmål til anamnesen:

  • Andre sygdomme tidligere? Ingen andre sygdomme tidligere.
  • Andre symptomer i relation til lammelsen? Da lammelsen var overstået udviklede der sig en voldsom dunkende hovedpine, der varede resten af dagen og var ledsaget af kvalme.
  • Familie-anamnesen? Patientens moder og mormoder lider af migræne hovedpine, der indimellem er ledsaget af lignende tilfælde med lammelse.
  • Tidligere lignende tilfælde? Der har været to tidligere tilfælde med lignende symptomer af kortere varighed.
  • Hastighed for udvikling af lammelsen? Først udviklede lammelsen i ansigtet sig over 2-3 minutter og efter yderligere 5 minutter kom der langsomt lammelse i armen startende i hånden og omfattende hele armen i løbet af 5 minutter.

Hvad er din næste handling?

Foretage neurologisk undersøgelse Henvise til MR-scanning af hjernen Henvise til EEG Tage standardblodprøver med hæmatologi, infektionstal og væsketal Foreslå diagnose

MR-scanning af hjernen

MR-scanning af hjernen er normal. Her ses transverselt snit gennem hjernen i en såkaldt T2-vægtning der fremstiller væske hvidt – læg mærke til ventrikelsystemet med CSF (hvidt), den omgivende hvide substans med ledningsbaner (mørk), den grå substans i hjernebarken (mørk grå) og CSF på hjernens overflade (hvidt).

Hvad er din næste handling?

Foretage neurologisk undersøgelse Uddybe anamnesen Henvise til EEG Tage standardblodprøver med hæmatologi, infektionstal og væsketal Foreslå diagnose

EEG

Dette er en EEG kurve optaget med patienten vågen liggende med lukkede øjne. Der ses den normale α-aktivitet med frekvens 8-12 HZ mest tydeligt forekommende i de occipitale afledninger.

Hvad er din næste handling?

Foretage neurologisk undersøgelse Uddybe anamnesen Henvise til MR-scanning af hjernen Henvise til EEG Tage standardblodprøver med hæmatologi, infektionstal og væsketal Foreslå diagnose

Standard bolodprøver

  • B-Hæmoglobin 9 mmol/l (7-10 mmol/l)
  • Leukocytter 6 x 109/l (3-10 x 109/l)
  • Leukocytdifferentialtælling normal
  • Trombocytter 300 x 109/l (120-400 x 109/l)
  • P-C-reaktivt protein 8 mg/l (<10 mg/l)
  • S-Na+ 140 mmol/l (136-146 mmol/l)
  • S-K+ 4 mmol/l (3.3-4.7 mmol/l)
  • S-creatinin 80 µmol/l (60-120 µmol/l)

Hvad er din næste handling?

Foretage neurologisk undersøgelse Uddybe anamnesen Henvise til MR-scanning af hjernen Henvise til EEG Foreslå diagnose

Diagnoseforslag

Desværre...

...det var ikke den rigtige diagnose.

Et skridt tilbage

Migræne med aura

Ja, det er den korrekte diagnose. Der er tale om den form for migræne, der hedder hemiplegisk migræne. Det er en migæneform der både forekommer sporadisk eller som her familiært. Den tilknyttede genetiske defekt for den mest almindelige familiære form af hemiplegisk migræne sidder på kromosom nummer 19. Genet (CACNA1A) koder for en subtype af spændingsafhængige calciumkanaler med betegnelsen P/Q-type calciumkanal α-1A. Den defekte calciumkanal antages at ændre neuronernes elektrofysiologi.

Diagnose, differentialdiagnoser og behandling

Diagnose, differentialdiagnoser og behandling

Hovedpine anfaldene behandles som andre former for migrænehovedpine. Hvis der er mange tilfælde er tilstanden naturligvis invaliderende og man kan i så tilfælde give profylaktisk behandling med en calciumantagonist (flunarizin). I familiære tilfælde med klar symptomatologi stilles diagnosen på de typiske anfald og familieanamnesen samt normale forhold ved den neurologiske undersøgelse. I mindre klare tilfælde kan differentialdiagnoserne eg. være epilepsi (fokale epileptiske anfald med efterfølgende parese) og vaskulære malformationer (eg. såkaldte arteriovenøse malfomationer). I sådanne tilfælde kan parakliniske undersøgelser i form af EEG og MR-scanning af hjernen være relevante. I øvrigt kan man teste genetisk for den almindeligste form for familiær hemiplegisk migræne (test for mutation i CACNA1A-genet)

Klinikspillet er slut.