SDU Micro
Guide Præparater Klinikspil
Log ind
Om
Modul 5

Beskrivelse

SH 54: Cavum nasi (regio respiratoria)

Midt i præparatet ses næseskillevæggen (septum nasi), der består af brusk, og til siderne for denne næsehulens to halvdele opfyldt af de hos kaninen meget veludviklede næsemuslinger (conchae). Der ses en del blod i næsehulen (cavum nasi) fremkommet ved udskæringen af præparatet. I midten af concha ses den tynde benvævslamel. Benvævslamellerne er ikke færdigudviklede, og der findes derfor mange steder en række osteoblaster langs deres overflade (direkte ossifikation). Man kan på overfladen af benvævslamellerne se det eosinofile, endnu ikke forkalkede osteoid som en smal, rød bræmme. På hver side af benvævslamellen ses den forholdsvis tynde tunica mucosa. Lamina propria er bunden ned til periost/perichondrium på næseskelettet. I denne bemærkes de mange tyndvæggede vener, som skal være med til opvarming af den inspirerede luften. Muko-serøse kirtler ses enkelte steder. Lamina epithelialis er et pseudolagdelt cylinderepithel (luftvejsepithel) med cilier og bægerceller.