SDU Micro
Guide Præparater Klinikspil
Log ind
Om
Modul 5

Beskrivelse

SH 58: Trachea

Lamina epithelialis udgøres af et pseudolagdelt cylinderepithel, hvor størstedelen af cellerne er ciliebeklædte celler og bægerceller samt en række basale celler, der hviler på en tyk, rød-farvet basalmembran. (Præparatet er desværre ikke særlig velfikseret så epithelet er ødelagt mange steder). I lamina propria ses mange lymfocytter og plasmaceller, især lige under epithelet. Lamina propria fortsætter uden skarp grænse i den underliggende tela submucosa, hvori de tracheale kirtler findes. De er af muko-serøs type. Brusken består af hyalin brusk. I paries mambranaceus bemærkes de spredte bundter af glat muskulatur, m. trachealis. Udenfor brusken ses tunica adventitia (fedtholdigt bindevæv) med tracheale kar og nerver. Bemærk også lymfeknuderne, der ligger på hver side af trachea.