Præparatet er PAS-farvet i kombination med farvestoffet Aurantia, der farver cytoplasma og erythrocytter gule. Ved PAS farvningen ses det rødfarvede mukøse sekret i cellerne på ventriklens frie overflade og i de korte foveolae tydeligt.
Hele ventrikelvæggen ligger stærkt foldet.
Tunica mucosa og tunica muscularis er tydeligt adskilte af den lyse, karrige tela submucosa.
I lamina propria ses de mange, lige forløbende og tætliggende fundus kirtler. Lige under lamina propria, på grænsen til tela submucosa, ses den tynde, gulbrunt farvede lamina muscularis mucosae.
Fundus kirtlerne er skåret mere eller mindre skråt i præparatet, men det er muligt at finde steder, hvor de er skåret på langs i næsten hele deres længde. I sådanne tilfælde er det muligt at se kirtelrørets lysning og eventuelt indmundingen i en foveola. Kirtlernes basis ligger bøjet lidt om, så derfor er disse ofte skåret på tværs.
Kirtlerne har 5 celletyper (hovedceller, parietalceller, mukøse halsceller, endokrine celler og stamceller). Hovedceller, parietalceller og mukøse halsceller kan identificeres på baggrund af deres udseende og beliggenhed i kirtelrøret. De mukøse halsceller, der er lavt cylindrisk med en basal ofte affladet kerne og har en lille slimprop i deres luminale del, kan findes langt ned i kirtlen, men primært ses de i halsdelen indskudt mellem parietalcellerne. Parietalcellerne er store afrundede celler med en stor mørk rund kerne beliggende centralt i cellen. Cytoplasmaet er stærk acidofilt. Hovedcellerne er serøse med basofili i den basale del og med zymogengranula i den apikale del.
I tela submucosa bemærkes det løst vævede bindevæv med mange kar og nerver. Der kan sandsynligvis findes nerveceller i dette lag (store blege celler, stor rund excentrisk beliggende kerne).
I slimhinden ses enkelte lymfefollikler. De kan ligge udelukkende i lamina propria, men nogle lymfefollikler er så store, at de trænger igennem lamina muscularis mucosae ned i tela submucosa.
I tunica muscularis bemærkes den uregelmæssigt, men kraftige muskulatur. De fleste steder er muskulaturen skåret på skrå. Imellem lagene ses mange nerveceller.
Uden på tunica muscularis ses et temmelig tykt subserøst bindevævslag med tykke kollagene fibre. Mesothelet på overfladen af bindevævet er så lavt, at det er yderst vanskeligt at se cellerne.
Enkelte steder i lamina propria kan der ses små lymfefollikler, eventuelt indeholder de et germinalcenter.