Bemærk præparatets overflade med de mange tætstillede Lieberkühnske krypter, men uden plicae circulares og villi. De Lieberkühnske krypter når helt ned til lamina muscularis mucosae. Bemærk også det tykke subserøse fedtvævslag.
På epithelcellerne kan man se børstesømmen og i de Lieberkühnske krypters ses de mange bæger- og absorptive celler samt enteroendokrine celler og stamceller (mitoser).
Lamina propria er meget cellerig og der ses solitære lymfefollikler. Lamina muscularis mucosae er vanskelig at afgrænse fra lamina propria, men mange steder indeholder den både tvær- og længdeskråne glatte muskelceller. I tela submucosa findes mange autonome nerveceller.
I tunica muscularis bemærkes forskellen i tykkelsen af de to lag (det yderste lag er ganske tyndt og opdelt i tre bånd – taenia coli). Muskelcellerne er både i det indre og i det ydre lag skåret skråt eller på tværs. Identificér også her nogle af de mange autonome nerveceller der findes i bindevævet mellem de to lag i tunica muscularis.