Præparatet stammer fra en lakterende mælkekirtel.
Bemærk kirtlens opbygning af lobuli adskilt af brede, undertiden fedtvævsholdige bindevævssepta. I dette bindevæv findes flere udførselsgange (ductus lactiferi), hvoraf nogle sender mindre grene ind i en lobulus.
Omkring nogle af de secernerende alveoler er det muligt at finde myoepitheliale celler. Bemærk de mange plasmaceller i det interlobulære bindevæv.